Kærlighed og stjerner? Hvilket stjernetegn passer du bedst sammen med?

Astrologi, horoskoper, kærlighed og parforhold

I den forrige artikel om stjernetegn generelt blev det slået fast, at astrologi, horoskoper og stjernetegn har en sammenhæng med kærlighed, parforhold og partnermatch. Astrologi er et omdiskuteret emne i medierne, da det hverken kan bevises eller er en håndgribelig størrelse. Enten tror man på det, eller også gør man ikke. Alligevel er der noget dragende og lokkende ved horoskoper – du kender det sikkert fra dig selv: ”Jeg læser lige mit horoskop, det kan jo ikke skade,” og hvis man (ved et tilfælde) læser dagens horoskop, prøver man at overføre horoskopets profeti på dagens hændelser. Vi kender det vist alle alt for godt.

Men kan man virkelig stole på, hvad stjernerne siger? Både mange horoskoper og stjernetegn er skrevet på en måde, som kan tolkes forskelligt, alt efter hvilket perspektiv man læser det fra, og groft sagt kan ethvert stjernetegn se sig selv i alle horoskoper.

Astrologer mener, at vores personlighed afhænger af, i hvilket stjernetegn vi er født i. Er du f.eks. født i tyrens tegn, så skulle du efter sigende være vedholdende, materialistisk og afslappet og er du født i fiskens tegn, er du eftersigende impulsiv, drømmende og kreativ. Udfra hvilket stjernetegn du er født i, kan en astrolog derfor fastlægge din adfærd og personlighed. Vi mennesker er alle forskellige og har hver vores helt individuelle kvaliteter, dog mener man, at nogle stjernetegn passer bedre sammen end andre både i forhold til arbejde, venskaber og parforhold.

Astrologi og parforhold

Det er vel nok ethvert menneskes ønske og stræben at være i et perfekt parforhold, hvor der er et helt specielt fællesskab, hvor kærligheden blomstrer, og hvor man føler tryghed og nærhed. Men det er ikke altid let at finde lige præcis den perfekte person, der virkelig opfylder alle kriterierne. Mennesker er, som sagt, forskellige og har deres helt egne behov og måder at udtrykke sig på. Derfor opstår der tit kommunikationsvanskeligheder i et parforhold enten på grund af mangel på forståelse eller simpelthen fordi der ikke tages hensyn. Astrologer mener, at det kan være en en god idé at kigge op imod stjernerne for at klarlægge og forstå forskellighederne mellem parterne i et parforhold. Desuden mener astrologer, at bestemte stjernetegn passer bedre sammen end andre, hvorfor der i dag findes diverse datingportaler, der lover den store kærlighed ved hjælp af den rigtige sammensætning af stjernetegn.

Hvilket stjernetegn passer du bedst sammen med?

Ligemeget om man tror på astrologi eller ej, kan det være sjovt at læse om, hvilke stjernetegn, der efter sigende matcher ens eget bedst. I parforhold er alt muligt, og det er ikke altid sikkert, at det, der bliver anbefalet, er rigtigt. Partnermatch i forhold til stjernetegn er kun en formodning – og den kan du jo rette dig efter eller lade være.

Her får du en kort oversigt over, hvilke stjernetegn, der efter sigende skulle passe bedst sammen:

Vandmanden er et lufttegn og har derfor en meget social personlighed. Specielle kendetegn ved vandmanden er, at den har en bestemmende og stædig facon, den er opfindsom, skabende og levende.

– Vandmanden passer bedst sammen med tvillingen og vægten.

Fisken bliver ofte betegnet som en følsom personlighed – ikke, at de direkte lider under den, men det er en naturlig del af personligheden. Specielle kendetegn ved fisken er, at den er fantasifuld og drømmende og kreativ. Den kan opfattes som en smule mystisk og åndelig. Desuden er den en uhelbredelig romantiker.

– Fisken passer bedst sammen med krebsen og skorpionen.

Vædderen er et ildtegn og bliver først og fremmest betegnet som den dynamiske igangsætter, som altid har gang i et eller andet. Der er altid fuld fart over feltet. Specielle kendetegn ved vædderen er, at den repræcenterer beslutsomhed, mod, spontanitet og at den har en udpræget evne til at tage initiativ.

– Vædderen passer bedst sammen med løven og skytten.

Tyren bliver betegnet som en selvbevidst, stædig og vedholdende type, som har en evne til praktisk at klarlægge og formidle ideer og værdier. Specielle kendetegn ved tyren er, at den foretrækker fred og ro, er en god debattør, og at den altid står ved sit.

– Tyren passer bedst sammen med jomfruen og stenbukken.

Tvillingen bliver betegnet som et socialt og aktivt stjernetegn, som er nysgerrig, intellektuel og kommunikerende. Specielle kendetegn ved tvillingen er, at den er utålmodig og svær at tilfredsstille, den er charmerende, og så har den en meget skiftende personlighed – tvillingen er jo altid mindst to.

– Tvillingen passer bedst sammen med vægten og vandmanden.

Krebsen bliver betegnet som en følsom person i den forstand, at den hele tiden skal have andres bekræftelse i forhold til dens egen person og dens betydning over for andre. Specielle kendetegn ved krebsen er, at den er meget moderlig, den er perfektionist, hvad angår orden, og så er den meget modtagelig, fantasifund og god til at sætte sig ind i andres følelser.

– Krebsen passer bedst sammen med skorpionen og fisken.

Løven bliver betegnet som kreativ, dramatisk og viljestærk, og selvtilliden er enorm – man er vel en prægtig løve. Specielle kendetegn ved løven er, at den er temperamentsfuld, impulsiv og til tider rimelig højrøstet.

– Løven passer bedst sammen med vædderen og skytten.

Jomfruen bliver oftest betegnet som en kritisk og meget systematisk person, der sætter stor pris på orden og detaljer. Specielle kendetegn ved jumfruen er, at den er ret kritisabel og analyserende overfor andre. Desuden er den effektiv og grundig i alt, hvad den sætter sin lid til.

– Jomfruen passer bedst sammen med tyren og stenbukken.

Vægten bliver betegnet som det kunstneriske stjernetegn, som sætter harmoni, fællesskab og kærligheden meget højt. Specielle kendetegn ved vægten er, at den er imødekommende og meget selskabelig. Desuden har den et stort behov for at blive anerkendt og for at få opmærksomhed.

– Vægten passer bedst sammen med tvillingen og vandmanden.

Skorpionen betegnes ofte som (til tider) at være ret asocial og hemmelighedsfuld. Dog har den en usandsynlig evne til at kæmpe for noget den gerne vil. Skorpionen er altså en rigtig fighter. Specielle kendetegn ved skorpionen er, at den er frygtløs, stærk og så har skorpionen lidenskab i overflod.

– Skorpionen passer bedst sammen med krebsen og fisken.

Skytten bliver betegnet som den ærlige og frihedskæmpende – frihedskæmpende i den forstand, at de vil redde menneskeheden fra det, den selv frygter mest, nemlig rutiner og fastlagte mønstre. Specielle kendetegn ved skytten er, at den er selvsikker, en smule rastløs og meget vidtskuende.

– Skytten passer bedst sammen med vædderen og løven.

Stenbukken bliver betegnet som den mest ambitiøse af stjernetegnene. Den er målrettet, målbevidst og meget udholdende. Specielle kendetegn ved stenbukken er, at den råder over en uovertruffen selvdisciplin og sund fornuft. Den tænker altid praktisk og logisk, og så er den meget socialt kompetent.

– Stenbukken passer bedst sammen med tyren og jomfruen.

Kærlighed og stjernetegn

Om man kan finde den perfekte partner og den store kærlighed ud fra ens matchende stjernetegn er svært at sige, for der foreligger hverken beviser eller troværdige studier. Det er derfor helt op til dig som individuel person at vælge, om du vil tro på det eller ej. Kan det virkelig passe, at stjernernes placering i forhold til hinanden har indflydelse på vores personlighed? Spiller andre faktorer som f.eks. samfund, opdragelse og sociale lag ikke også en rolle for vores personlighed? Er vi mennesker virkelig så skemalagte og forudsigelige? I bund og grund tolker vi vel alle horoskoper og beskrivelser af stjernetegn, sådan som vi selv gerne vil have det – gør vi ikke?

Én ting er i hvert fald sikker: Lige meget om partneren matcher det bedst passende stjernetegn eller ej, så vil ægte kærlighed altid sejre.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *